Det er lidt morsomt, at vi ofte refererer til hinanden efter titler.

Her tænkes ikke så meget på det blandt fire vægge, hvor man har “mor”, “far” og så videre, men den slags, når man henviser til andre folk, der bor i byen.

Den slags gør man jo ikke i hjemmet privat, da det ville virke upersonligt, men når man bevæger sig ud i lokalsamfundet, så ser man meget af den slags.

I gamle dage havde man kun en af samme profession i hver by, selvom der kunne være overlap: smeden, maleren, togchaufføren med videre.

Måske sørgede de for at klare det meste i byen, men ellers kunne de godt tage lidt ud; men det virkede i hvert fald forkert, hvis der kom en anden med samme profession for at møve sig ind på ens område.

Den slags har forandret sig bravt.

Man betegner sig efter, hvad man laver

Man kan ikke sige, at Randers er en lille by (længere,) hvorfor at henvise til den tømrer i Randers nok er lidt for diffust, da der kan være flere af slagsen.

Men tidligere kunne det skam være en henvisning til en specifik person, selvom man måske godt kendte navnet på vedkommende – også selvom man ikke gjorde.

Selv hvis der var ansatte det givne sted, så var det mesteren på stedet, man henviste til, når man brugte en stillingsbetegnelse.

Dette gør det lettere at danne sig et overblik over folk, og vi mennesker kan godt lide at proppe folk ned i kasser, så de er lettere at genkende.

Desuden knytter mange mennesker sig også sammen med den titel, som de er uddannet som, eller hvad de generelt lavet, også selvom de måske ikke i overdreven facon identificerer sig således.

Men man oplever stadig, at man henviser til ens erhverv, specielt hvis man lige er flyttet til – det kan man lige så godt vænne sig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *