En vicevært er meget andet end en der kommer og vasker trapper, skifter en pære i ny og næ og kommer og rydder sne på de underligste tidspunkter. Han er ofte den der kender ikke alene bygningen men også beboerne bedst. Derfor er det ikke hvem som helst, som kan blive en god vicevært. Det kræver helt specielle evner, både praktiske men også personlige.

Det er ofte bestyrelsen der har til opgave at finde en vicevært og bestemmer hvilke opgaver han skal varetage og hvilke de gerne selv vil have ansvaret for. I som bestyrelsen kan vælge enten at ansætte en direkte eller i kan hyre et ejendomsservicefirma, som så sender en vicevært eller flere til at varetage opgaven. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger.

Hvis man vælger at ansætte en vicevært direkte. Det kan sagtens være et enmandsfirma er man mere sårbar over for sygdomme og at man har valgt en forkert. Omvendt er kommandovejen mindre og det kan være nemmere at lave ændringer, hvis behovet skifter. 

Et ejendomsservicefirma

En af de store fordele ved et ejendomsservice firma er at de ved sygdomme og ferie har mulighed for at sende en anden end den faste vicevært. De har også en stor erfaring med mange forskellige ejendomme og kan råde og vejlede jer til at få den bedst mulige løsning der passer jeres ejendom bedst. Husk at lave en aftale der er tilstrækkelig løs til, at det ikke kommer til at koste en formue ud over det i allerede betaler, hvis der sker noget uventet. F.eks. mere end de 2 dage vi normalt har sne om året eller hvis vi får et så kraftigt regnskyl, som vi ser flere og flere af og der er vand i kælderen. Husk at indhente referencer fra nuværende og tidligere kunder, uanset hvilken model du vælger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *